Vi har fået nedenstående hilsen fra FC Nordsjælland:
Kære samarbejdsklubber i Hillerød og omegn,
På fredag besøger vi Slotsarkaderne i Hillerød med et par spillere og Timba.
I kan læse mere herunder i nyheden, som vi lægger på fcn.dk i morgen - se også det vedhæftede billede:
I er velkomne til at sende videre til jeres kontakter i klubberne eller hvad har lyst til.
Vi håber på at se nogle af jer derinde.
FCN besøger Slotsarkaderne i Hillerød
Tag et smut forbi Slotsarkaderne i Hillerød fredag – så kan du møde Andreas Laudrup, Andreas Bjelland og Tobias Mikkelsen og selvfølgelig Timba. FCN er på Lille Torv fra kl. 15.30.
Bor du i Hillerød eller omegn, så er Slotsarkaderne endnu mere et besøg værd på fredag, for her gæster FC Nordsjælland nemlig Lille Torv ved Sportmaster og Fætter BR.
Du kan møde tre Superligaspillere fra FC Nordsjælland – nemlig Andreas Laudrup, Andreas Bjelland og Tobias Mikkelsen og få deres autografer, ligesom du kan få en fribillet til FC Nordsjællands hjemmekamp søndag den 14. november mod Lyngby kl. 16.00.
Du kan selvfølgelig også møde maskotten Timba og deltage i en konkurrence med fede præmier.
FCN shoppen kommer også forbi, hvor du blandt andet kan få fingrene i et super tilbud, som du kun finder ud af, hvad er, ved at dukke op i Slotsarkaderne på fredag fra kl. 15.30.
.